Lad visdommen komme med nærvær
Nogle gange er man bare gået i stå. Føler ikke man bevæger sig nogen steder. Det kan være en form for stagnation i krop eller sind, der gør at man er gået i stå. Det kan være pga. frygt, sorg, stress eller noget andet. Men hvad kan man gøre bevidst for at komme videre? Kan man blive nærværende nok og lytte til det indre svar?
Stop op
Ofte har vi så travlt at vi glemmer at mærke os selv. Mærke vores kropssignaler, vores længsler og behov.
Så første skridt er at stoppe op. Turde lade stilheden og stilstanden indfinde sig. Nærværet. Selvom det måske i starten forsyner os med kropssignaler af mere ubehagelig slags. Eller stresstanker så som; ’Jeg når det ikke’ ’Jeg må hurtigt i gang igen’ ’Hvis jeg ikke snart får X gjort så sker X..’
Tag en pause
At tage en pause kan gøre en stor forskel. Og det kan være svært nok. For der er måske andres behov der skal opfyldes. Deadlines der skal overholdes. Pligter der skal udføres.
At tillade os ikke at skulle præstere, udrette eller handle er svært i vores verden. Nærvær er en luksus vi måske ikke kan tillade os?
Det at lade kroppen sidde stille eller ligge ned, kan en opgave i sig selv for mange med en travl hverdag. Pausen i sig selv kan være angstprovokerende. Men jeg vil påstå at det oftest er fordi vores nervesystem allerede er ude af balance. Så føles det skræmmende at tage en pause.
Så ulogisk nok er min påstand, at for at komme videre, skal vi stoppe op.
Ved at stoppe op tillader vi os at mærke vores krop, vores hjerte og vores mave.
Det kan være kroppen lærer at være nærværende under et træ på en bænk i skoven. Måske gennem en meditation. Eller på vej hjem fra arbejde, hvor man et øjeblik får øje på en smuk stråle sollys, som man stiller sig i – bare 5 min.
Hvorfor kræver det mod
Mod er at udfordre det vi ikke kan se hvor ender. Noget nyt. Noget vi ikke har prøvet før. Måske noget vi drømmer om. Eller noget vi håber på, vil ske hvis vi tør gøre sådan og sådan.
Et par synonymer for mod er f.eks. risikovillig og beslutsom. Ord som både peger indad og udad. Risikovilligheden mere udad mod handling og beslutsomheden mere indad mod den indre evne til at gøre op med sig selv.
Og hvad er det modigste at beslutte i en situation vi gerne vil ændre. Hvordan lytter vi nok ind i os selv til at tage den rigtige beslutning. Hvordan finder man nærvær og mod til det?
Vi må finde ind til den oprigtighed i vores indre. Det autentiske modige svar. Det der er sandt for en selv. Ikke det der pleaser eller behager andre eller samfundet omkring os. Men være tro overfor det vi mærker. I maven, i hjertet, i hjernen og i kroppen.
Hold en pause længe nok til at du mærker det dybe åndedrag. Lader hjernen komme ned i omdrejninger.
Det sjove ved mod er at finder vi bare en smule mod frem og ser det farlige i øjnene, så forvandler det sig måske og er pludseligt ikke så farligt mere.
Men det betyder at vi må udfordre det der er lidt ud over vores komfort zone, hvis vi vil transformere en situation der føles fastlåst til at være mere som vi ønsker os.
Hvad skaber mest værdi
Måske tænker du; Jeg mærker jeg er ved et vendepunkt. Men hvilket…? Jeg ved bare at jeg skal til at gøre noget anderledes end jeg plejer. Men ikke hvad. Og hvordan. Hvornår.
Det handler om at mærke svaret.
Eje det.
Modet til at tage tiden til det.
Selvfølgelig skal der handles, gøres og sættes mål.
Men nulpunktet. Stilstanden. Modet til at stoppe op… skal findes først.
Vi kender det alle sammen – inderst inde.
Det følgende citat af min buddhistiske mentor handler om det mod der skal til for at vinde i livet og for at få tingene til at lykkes. Det er det samme mod jeg taler om – om dog på en lidt mere indadvendt måde. Men citatet er i tråd med min tekst, for jeg mener at personlig sejr er en forudsætning for at blive lykkelige mennesker. Og retfærdighed må vi ofte tilkæmpe os på vejen mod personlig lykke. Desuden tror jeg på en verden af lykkelige mennesker i sidste ende helt automatisk vil skabe verdensfred:
“Gandhi lærte folk at leve med løveagtigt mod, prægede dem til at de ikke skulle lade tingene være op til andre, at de måtte stå op for sig selv og kæmpe for retfærdighed. Ultimativt, er den eneste vej frem at udvikle selvtillid, og smede en selvstændig ånd. Det er den eneste vej til sejr.”– Daisaku Ikeda