Mit besøg havde til formål at bevæge mødrenes kroppe lidt igennem og give dem gode ideer til hvordan de kan skabe mentale og kropslige åndehuller til dem selv. Men bare det at lave blid yoga 20 min. var en stor udfordring, fordi flere af babyerne græd og mødrene havde svært ved at fokus indad. ”Det er jo netop det der er træningen i dag”, hørte jeg mig selv sige. Men jeg blev meget ydmyg, da jeg så de trætte blikke kigge tilbage på mig. Og tænkte:
Det er lige netop det man IKKE har brug for, mere træning. Man er RIGELIGT i træning som mor. Mere end man nogensinde har været. Og det meste af døgnet. Alt muligt nyt man skal lære, mens man er trættere end nogensinde før. Og måske uden professionel støtte eller tætte relationer der kan vise vejen.
Så det slog mig, det man har brug for, er mest af alt PAUSER og HVILE.
Pauser for armene til at holde ens barn.
Pauser i ørene så man kan høre sig selv tænke.
Pauser i de konstante opmærksomhedskrav.
Hvile til kroppen så man kan restituere.
Hvile til hjernen så man kan tænke klart.
Alt i alt pauser og hvile der gør at man hænger sammen og kan genkende sig selv.
Men hvordan skaber man pauser og hvile som mor?
Først og fremmest tror jeg man skal gøre sig det klart at det ikke kommer af sig selv. Dernæst vil det for nogen være afgørende med en accept af det nye livs præmisser, så man ikke sætter baren for højt med gøremål. Og for mange vil det være et godt råd at strukturere og aftale sig til pauser og hvil.
Selvom det kan lyde modsatrettet at bruge struktur i en ny verden af uforudsigelighed, så kan det være en hjælp. F.eks. kan man måske have en aftale med en der ser efter end barn mens man gør det man ellers aldrig får gjort for sig selv. Eller man kan aftale med sig selv at man ved næst komne mulighed i stedet for at rydde op, ligger sig i en lækker hvilestilling 20 min.
Det kan f.eks. være denne HER
God fornøjelse!