Krop og fag – bioenergetic

af | mar 14, 2022 | Krop og fag | 0 Kommentarer

Hvad er det der gør at kroppen ryster? Er det godt eller skidt at den kan det?

I bioenergetiske øvelser fremskyndes kroppens ryst og vibrationer, fordi bioenergetikken tror på at der derved løsnes fastlåste energier i kroppen. Fastlåsthed af energi kan være spændinger, smerter, indestængte følelser og udtryk. Så alt i alt når der løsnes gennem vibrationer og ryst, opstår større flow og energi – fysisk såvel som psykisk. Man kan f.eks. slippe gamle traumer, angst og stress.

Ved f.eks. stress og angst spændes muskler og vejrtrækningen holdes tilbage. Kroppens energi blokeres. Vi bliver også mere trætte. Særligt efter et angstanfald kan vi føle os helt udmattede, fordi kroppen er sådan på overarbejde.

En kendt og meget brugt bionergetisk øvelse er ’Buen’. Der står man i en bredstående stilling og bøjede knæ, med knyttede hænder godt oppe af ryggen. Albuerne presses mod hinanden men kan kigger skråt frem og op. Kæben slippes og på udåndingen kan der suppleres med lys så som ’ ah’ ’åh’ etc. På den måde skabes plads og stræk på forsiden af kroppen, hvor der ellers ofte lukkes af grundet selvbeskyttelse og utryghed. Gennem øvelsen kan det frie flow og kroppen kan give slip på spændinger og fastlåste følelser. I modøvelsen lige bagefter ’Buen’ hænger man så forover i en hoftebreddes afstand med fødderne, let bøjede knæ og løs nakke – ligeledes med lyd på. Når øvelsen er slut ruller man langsomt op gennem rygsøjlen til stående stilling. Bag efter øvelsen vil man typisk opleve mere energi i kroppen og føle sig mere frigjort og lettet kropsligt og følelsesmæssigt.

Bruger man bioenergetiske øvelser jævnligt vil man kunne opnå vibrationerne hurtigere og dermed generelt have et friere flow i kroppen. Derfor kan disse anbefales at have som en fast rutine hvis man ønsker en bedre kontakt til sin krop og sine følelser.

Bærer man rundt på mange indestængte følelser bør man udføre disse øvelser nænsomt eller i samarbejde med en kropsterapeut. På den måde kan de følelser der kommer op reflekteres lidt ad gangen eller i et terapeutisk forum. Ellers kan følelserne virke overvældende og være svære at rumme. Lader man sig overvælde af sine følelser kan ulempen være at man helt undgår at forholde sig til dem, og lukker måske af for dem igen, eller bliver bange – så bioenergetikken slet ikke får den ønskede effekt – tværtimod.

Nogle kropsterapi former går så hurtigt frem – altså løsner kroppens forsvar og spændinger så hurtigt at netop dette sker. Den slags kropsterapi kræver store ressourcer af brugeren. Altså skal man gå meget hurtigt frem må man sikre sig at man har begge ben solidt plantet på jorden og ens situation i øvrigt er helt stabil og tryg. Derfor fraråder jeg den form for terapi medmindre man kender sig selv virkelig godt og ved hvad man har med at gøre.
Men alt i alt anbefaler jeg bioenergetiske øvelser med en nænsom og støttet tilgang.