Børnene hjælper med at gøre klar til eventuelle flygtninge i kælderen. Min datter former små figurer. Min søn slæber stole og reoler. De er forstående og spændte.
Tænk det er kommet dertil i Europa. Og her er så meget good-will. Kvickly har lige doneret 4 dyner, hovedpuder og sengetøj. Og mange lokale har tilbudt at donere til deres ophold her også.
Hvordan påvirker det os mennesker – at der er krig? Hvad tænker vores børn? Ja en ting er sikkert de fleste af os vil mærke det i nervesystemet. Kun de få kan bevare roen helt, tror jeg.
Og hvordan opfører nervesystemet sig så når der sker noget uventet. Det sætter kan i alarmberedskabet. Hjertet banker lidt hurtigere. Pulsen går op. Vejrtrækningen bliver mere overfladisk. Musklerne spændte. For bare at nævne nogle af de kropslige reaktioner.
Afhængigt af hvor hårdt og tæt krigen er på os – emotionelt og fysisk – reagerer vores nervesystem. Kroppen gør sig klar til kamp, flugt eller fryser af frygt. På den måde er vi dyriske væsener – vi kan ikke undsige os kroppens reaktioner.
Først når der er ro på situationen og vi er trygge igen kan kroppen begynde at heale, slappe af og genopbygge sig selv.
Derfor skal vi sørge for god næring, tryghedsskabende menneske kontakt og forsøge at få ordentlig søvn.
Jeg vil ihvertilfald gøre min del til at de mennesker der evt. skal bo her kan føle det er en slags oase, hvor de kan føle sig hjemme.
For jo mindre genopbygning og restitution skal der til. Det kan tage lang tid at komme sig over krig – det kan tage evigheder. Heale de skader der er sket. Finde tillid igen.
Jeg beder i disse uger hver dag for verdensfred, fred i Europa. At menneskeheden finder tættere sammen i forståelse – på trods. At vi nærmer os hinanden. Udvisker forskelligheder. Åbner vore hjerter. Og nedbryder afstand. Lad os sammen sørge for at minimere de menneskelige skader og genopbygge hvor de allerede er sket.