Hvad vil det sige at være åben? I min opvækst har det ofte haft en negativ klang at være lukket. Lukkede mennesker var kedelige og blev forbundet med det modsatte af at være et oplyst, nysgerrigt og vidende menneske.
Det at være et åbent menneske blev forbundet med noget positivt. Én der frit kunne fortælle om sine tanker og følelser. En der holdt sig opdateret, var nysgerrig og videbegærlig. Og det var utvivlsomt positivt, blev der ment.
Men er det nu også rigtigt? Måske er det nødvendigt at være lukket nogle gange? Og hvad sker der egentlig inde bag den lukkede skal? Er der noget positivt ved at være lukket?
Hvad åbner og lukker?
Det allerførste nødvendige spørgsmål er; hvad er det vi åbner og lukker? Er det hjertet, hovedet, kroppen eller noget helt fjerde?
I mit perspektiv kan traumer, overgreb, misbrug, mobning, fysisk og psykisk vold mm. lukke ned for vores krops sansninger. Vi trækker simpelthen følehornene til os i håb om det ikke vil ske igen. Eller hvis vi ved det vil ske igen, for at beskytte os mod at det gøre så ondt næste gang. Så man lukker ned for nervesystemet og evnen til at sanse. F.eks. ved at holde vejret, spænde i musklerne eller blive ’følelsesløs’ i områder af kroppen. Desværre lukker vi også indadtil så det bliver sværere at mærke os selv og vores behov og de positive ting i livet også. Kropsligt kan det forklares netop sådan.
Tror man på energi kan man også beskrive det som at energifeltet bliver hullet eller mindre. Det kan mærkes som steder eller områder i kroppen vi har svært ved at mærke.
Arbejder man med begrebet ’ at have hjerte’ vil jeg mene hjertet også kan blive lukket af at opleve for meget ’kold adfærd’ fra ens medmennesker. F.eks. at blive behandlet hjerteløst, nedgørende eller uempatisk. At lukke hjertet kan fx være at lukke ned for ens egen empati og kærlighed. Ofte ubevidst.
Nogle mennesker bliver så belastede af stress eller traumer at de også lukker af kognitivt. Hukommelsen bliver måske dårligere, der kommer tankemylder eller forvirring til følge.
Når det er sagt så bare det at blive bevidst om hvilke dele vi lukker og åbner, kan vi bruge et helt liv på. Og de færreste evner at mærke så meget efter eller har tid til det i hverdagen.
Men vi kan måske arbejde blidt med det i et trygt og tillidsfuldt rum – terapien for eksempel.
Hvorfor lukker vi af?
Det næste og meget vigtige spørgsmål er så, når vi lukker af hvad kan grundene være, og hvilke fordele kan der være?
Hvis du ser aflukningen af kroppen, hjertet og hovedet, som en forsvarsmekanisme. En forsvarsmekanisme er sat i verden for at beskytte os. Passe på os. Være os mod yderligere skade. Og aflukningen hjælper os med at rumme livet, andre, os selv og de følelser vi indeholder, så er det jo en god ting. En ting som hjælper os til at kunne opretholde dagligdagen, udføre de krav der stilles til os og føle os intakt – og undgå at bryde sammen. Det vil sige at være ’lukket’ kan være en god ting.
Men det der ligger mig mest ’ på hjerte’ at italesætte er den ’lukkethed’, som også er med til at skabe grænser, grænser der kan skabe nærvær. Hvordan det? Jo, når vi lukker noget ude, kan vi lukke noget andet ind. Jeg oplevede for eksempel i mit stress sammenbrud at jeg lukkede andres og samfundets krav og forventninger ude. Men jeg lukkede nærværet ind. Nærværet med mine nærmeste, med naturen og mig selv. Og det er den største gave mit liv har fået.
Så kom ikke og sig at det at være lukket i sig selv er noget dårligt. For måske lukker vi af for at give plads til noget andet. Har du tænkt over det? Hvad har du brug for at lukke af for? For at lukke hvad ind? Det kan være mennesker, aktiviteter eller for eksempel trafikstøj. Vores hjerte, hjerne og krop kan ikke rumme alt – og det er også GODT at kunne lukke af. Men at blive så bevidst om hvornår vi gør det, at det føles som et tilvalg er godt.
Hvordan lukker vi op?
Bevidstheden – det er efter min mening der det hele starter. I terapien, i livet. At blive bevidst om vores ønsker, mål, drømme, tendenser og forsvarsmekanismer.
Vi frigør os på den måde fra følelsen af at blive trukket rundt i manegen at situationer, andre – vores tendenser.
Bearbejdelse af gamle tendenser og traumer gennem samtale kan være én vej. Men kroppen har sit helt eget sprog og kan ofte være en genvej.
For nænsomt at lukke op for hjerte, hjerne og krop, kan vi f.eks. med blide bioenergetiske øvelser, bevidstgørende vejrtrækningsøvelser, og vredesudladninger med et twist af humor – lukke nogle af de blokeringer op, som har boet i os en rum tid.
Må vi være lukkede?
Det er selvfølgelig altid helt op til os selv om vi vil kigge ind i det terapeutiske rum. Om vi vil kigge ind i os selv. Eller tilbage for den sags skyld. Ofte er vi drevet af et ubehag som tilskynder os til dette. Eller der er nogle omgivelser der prikker til os og beder om forandring.
Men det er vigtigt vi ikke gør hinanden forkert og siger det at ’være lukket’ er forkert. For dem der siger det er slet ikke åbne selv. Altså åbne for at andre må være lukkede 😉